Bestil på 75 28 21 33

Produktoversigt

Danmarks hurtigste limtræs-leverandør! Vi leverer limtræ i høj og ens kvalitet.

Vi har din limtræsbjælke på lager. Vi producerer alle typer i vort brede program af limtræsbjælker i 25 meters længde - ring, hvis du har brug for andre størrelser. Limtræsbjælken bliver leveret med kran på byggepladsen, i rette dimension, få dage efter bestilling.



Hvorfor skal vi bruge limtræ?

Limtræ anvendes i dag i byggeriet til mange forskellige konstruktioner. Størstedelen anvendes til nybyggeri, som parcelhuse, andelsboliger, sommerhuse, industribygninger, skoler mv. Desuden er limtræet de seneste år blevet anvendt indenfor brobygning, sportshaller, kirker og legepladser mv.

Træets velkendte kvaliteter kendetegner limtræ. Limtræ er lige så indbydende, naturligt, ægte og varmt som det materiale, det er fremstillet af. Træet har sammen med andre naturmaterialer genvundet sin popularitet og bruges i stigende grad inden for dansk byggeri.

Moderne limtræsteknik i kombination med materialets gode holdbarhedsegenskaber gør limtræ til et højt kvalificeret konstruktionsmateriale med unikke egenskaber.

Bærende konstruktioner og klima

I bærende konstruktioner anvendes limtræ som et styrke- og arkitektonisk element. Limtræ kan fremstilles i individuelle former, så som i buet, snoet og rette linier. Materialets naturlige farver tilfører byggeriet et lyst og farvemæssigt mildt skær.

Limtræet kan, i samspil med andre naturmaterialer, medvirke til et godt indeklima, og dermed til et godt opholds- og arbejdsklima.