I eftersommeren 2010 leverede vi et meget markant bidragtil arkitekturen i klubhuset på Vejle Boldklubs nye træningsanlæg i Vejle nord. Nemlig de 28 stk. otte meter høje & enten 3,5 m. eller 4,5 m brede A-rammer, som går helt fra flisehøjde bærer terrassegangen rundt om førstesalen og slutter med at bære solafskærmningen. Dette giver en helt unik oplevelse af overdækning, højt til loftet & åben himmel.
Færdige spær fra vor fabrik sparer tid på byggepladsen.
Vi producerede spærrene på tre uger som fuldt færdige enheder med alle udskæringer til tilstødende bjælker og planker - samt borede flere end 1.000 huller alene til de store glasværn på førstesalen. Kravene til vor præcision var meget store, da spærrene skulle sænkes med kran ned over de betonopsatser med jernstivere, som mureren allerede havde fastsgjort. Men vor tildannelse var så præcis, at spærrene i samarbejde med K. G. Hansen og sønner, blev rejst på blot 2,5 arbejdsdag og dermed sparede dagevis af montering på byggepladsen. Vi leverede spærrene færdigtmalede i sort.