Går du på kyst til kyst stien skal du på et tidspunkt krydse Holme Åen ved Vorbasse.
Den gamle bro fra amts tiden var blevet slidt og skulle derfor udskiftes.
En del af aftale var at Annebergs Limtræ skulle fjerne den gamle bro, og derefter montere den nye stibro.
Problemet ved dette området var, at det var meget vandrig og udfrakommelig for maskiner og lastbiler. Derfor var den bedste løsning at samle broen i dele og derefter få den fløjet ind med en helikopter.
En lidt dyr løsning, men den mest tidsbesparende og den bedste løsning for naturens træer og flora
Fundamentet er bygget op som et kassefundament, som står oven på jorden. På siderne er der monteret Robinie søjler som er slået tre meter ned i jorden, for at holde fundamentkassen på plads.
Selve broen er delt i tre sektioner. En hovedbro på 14 meter, og to skråramper på hver af fem meter.
Brovangerne er lavet i Sibirisk Lærketræ, og brodækket er lavet af savskåret Douglastræ.
Rækværkets konstruktion indgår som et bærende element på brovangerne.