Skaven Strand Grundejerforening ønskede en grillhytte i en mellem størrelse, der kunne passe ind i naturen. Hytten skulle ligge tæt på havnen og legepladsen og skulle bruges som samlingssted - og samtidig et sted, hvor man kunne grille.
Kravet til hytten var, at den skulle være så tæt på 50 m2 som muligt. Vi løste det ved at trække ydervæggene helt ud til sternen, så vi udnyttede alle kvadratmeterne under tag. Det giver et lidt mere moderne udtryk og ser rigtig flot ud.
Hele konstruktionen blev savet i længder og grader på fabrikken. Så var det let at samle den på pladsen med hjælp fra Skaven Strand Grundejerforenings medlemmer.